Fjerkræafgiftsfonden

Fonden har til formål at styrke fjerkræbranchens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne ved i overensstemmelse med § 7, stk. 1 i lov om administration af Det europæiske økonomiske fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010 (landbrugsstøtteloven) - at finansiere foranstaltninger i forbindelse med:

  • Afsætningsfremme
  • Forskning og forsøg
  • Produktudvikling
  • Rådgivning
  • Uddannelse
  • Sygdomsforebyggelse
  • Sygdomsbekæmpelse
  • Dyrevelfærd
  • Kontrol
  • Medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri giver tilladelse til.

Til finansiering af projekter opkræver fonden produktionsafgifter. Derudover modtager Fjerkræafgiftsfonden på baggrund af ansøgning midler Promilleafgiftsfonden for landbrug, som fra Fødevareministeriet får overført en andel af statens pesticidafgiftsprovenu. Fødevareministeren kan tillade, at Fjerkræafgiftsfonden har andre indtægter. Fondens midler er offentlige midler.

Fonden er i hele sit virke underlagt reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 (forvaltningsloven) med senere ændringer, lov nr. 572 af 19. december 1985 (offentlighedsloven) med senere ændringer samt lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger.

Fjerkræafgiftsfonden
Axeltorv 3
1609 København V
Tlf. 33 39 40 00
fa@poultry.dk

Administrator:
Det Danske Fjerkræraad